Generelle oplysninger
Bagatel Keramik
CVR: 45303535
Dalmosevej 16
2400 København NV
kontakt@bagatel.dk
Forbehold
Jeg tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer. Jeg forbeholder mig også retten til at ændre pris på produkter uden forvarsel.
Jeg kan ikke garantere, at keramikkens farver her på hjemmesiden præcist gengiver de farver, produktet faktisk har, nåpr du får det i hånden. Farvegengivelse kan bl.a. afhænge af dine skærmindstillinger.
Betaling
På bagatel.dk kan du betale med kreditkort (Dankort, Visa, Mastercard) og Mobile Pay.
Beløbet hæves først, når varen afsendes.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Jeg tager ikke kortgebyrer.
Fragt og levering
Jeg sender som udgangspunkt keramikken til pakkeshops i Danmark. Fragtens pris fremgår af din ordre. Ved køb for over 1000 kr. betaler jeg fragten, så det er gratis for dig.
Jeg pakker som regel varer i weekenden. Alt efter, hvornår på ugen du bestiller, kan leveringstiden derfor være op til ca. 10 dage. Hvis din ordre haster, så skriv det gerne i en bemærkning, så vil jeg få den pakket og sendt hurtigst muligt.
Beskadigelse under fragt
Hvis uheldet er ude og keramikken blvier beskadiget under fragt, skal du til hurtigst muligt og max. 7 dage efter modtagelse, tage kontakt til mig. Send en mail til kontkat@bagatel.dk og vedhæft følgende:
- Billeder af ydre emballage
- Billeder af indre emballage
- Billeder af beskadiget indhold
- Dine bankoplysninger (reg.- og kontonummer) til refundering af varens pris
Hent selv i København NV
Når du køber keramik på bagatel.dk kan du vælge at hente dine varer selv i København NV. Det er gratis at hente selv, men vær opmærksom på at jeg driver bagatel.dk fra mit private hjem og ikke har en butik med åbningstider. Du skal derfor altid have en eksplicit skriftlig aftale om afhentningstidspunkt.
Vælger du ’Hent selv i København NV’ skal du indsætte en bemærkning med forslag til afhentningstidspunkt eller beskrive hvad vi allerede har aftalt omkring afhentning. Din kvittering for købet er ikke en bekræftelse af afhentningstidspunktet. Du modtager en særskilt mail fra mig, hvor vi aftaler et tidspunkt, der passer os begge.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos bagatel.dk. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give mig besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kontakt@bagatel.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen, uden samtidig at give mig besked.
Når du har givet mig besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til mig. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker jeg det beløb, du hæfter for.
Jeg refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor jeg har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Jeg tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Jeg kan tilbageholde betalingen indtil jeg har modtaget varen, med mindre du sender dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Bagatel Keramik
Att: Mette Andersson
Dalmosevej 16
2400 København NV
Du kan også fortryde købet ved at give mig besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Køb uden fortrydelsesret
Under følgende vilkår er der ingen fortrydelsesret på følgende varer:
- Brænding af din egen keramik. Du kan ikke fortryde købet efter du har indleveret emnerne til brænding hos mig.
- Særbestilling af keramik. Med mindre vi har en specifik aftale om at andet, kan du ikke fortryde køb af keramik, som er fremstillet efter dine specifikationer.
Reklamation
Når du handler hos bagatel.dk, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Håndlavet keramik er skrøbeligt og keramik er derfor ikke omfattet af reklamationsretten så snart keramikken er taget i brug.
Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og produktion. Revner, beskadigede hanke og skår betegnes ikke som fejl i materiale eller fabrikation.
Reklamationsretten indbefatter derfor ikke skader du har påført keramikken. Fx revner, der er opstået ved stød i f.eks. opvaskemaskine/skabe/skuffer m.v.
Hvis din reklamation er berettiget, kan du få keramikken ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ‘rimelig tid’ efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer jeg dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så jeg kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Bagatel Keramik
Att: Mette Andersson
Dalmosevej 16
2400 København NV
Inden du returnerer varen, så send mig en mail med beskrivelse af problemet og din reklamation. Medsend meget gerne fotos af keramikken.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kontakt@bagatel.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg: Klageportalen for Nævnenes Hus
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere på e-maerket.dk.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Forglødning og brænding af din egen keramik
Aflevering og afhentning
Når du køber ’Få brændt din egen keramik’ skal du selv aflevere dine keramikemner og hente dem igen hos mig i København NV. Din kvittering for køb indeholder ikke en bekræftelse af tidspunkter for aflevering og afhentning.
Du modtager en særskilt mail, hvor vi aftaler tidspunkt for aflevering af dine keramikemner. Jeg skriver en mail til dig, når emnerne er forglødet og/eller brændt. Herefter aftaler vi et tidspunkt for hvornår du kan afhente emnerne.
Ekspeditionstid
Hvis du køber forglødning og/eller brænding af en hel ovn, er ekspeditionstiden ca. 1 uge for en brænding (forglødning eller glasurbrænding).
Af hensyn til miljøet og økonomien sætter jeg kun ovnen i gang når den er helt fyldt.
Hvis du køber forglødning og/eller brænding af enkelte emner eller enkelte hylder, kan ekspeditionstiden derfor være længere, da jeg først tænder ovnen , når jeg har nok øvrige emner til at fylde den op.
Når du bestiller en forglødning/brænding får du et estimat på ekspeditionstiden.
Ingen garanti på brænding af keramik
Trods stor umage, forsigtighed og grundig vurdering fra min side, kan keramiske emner gå i stykker under håndtering, opbevaring, forglødning og brænding. Eller det kan ske at resultatet ikke lever op til forventningen, fx hvad angår glasurudvikling (farve, struktur, ’nålestik’, kravlet eller løbet glasur mv.).
Bagatel.dk kan ikke stille garanti for indleverede keramiske emner, og giver ikke pengene retur for en forglødning/brænding, heller ikke hvis emner går itu i min varetægt eller ikke lever op til forventningen.
Du skal dokumentere din keramik
Ved indlevering til forglødning skal du fremvise dokumentation for lerens type (lertøj, stentøj, porcelæn), max. temperatur, producent og produktnummer. Ved indlevering til glasurbrænding skal du tillige fremvise dokumentation for den/de anvendte kommercielle glasurer (producent, produktnavn/nummer). Blander du egne glasurer, skal du fremvise dokumentation for materialer og tidligere brændinger med den pågældende glasur.
Jeg forbeholder mig ret til at afvise emner, hvis dokumentationen ikke er fyldestgørende eller jeg vurderer at emnet eller glasuren ikke kan klare en forglødning/brænding.
Hvis du har givet forkerte oplysninger om ler eller glasur, og brænding af emnerne af den grund medfører skade på ovnen under forglødning/brænding, hæfter du for reparation af skaden.
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 7. juni 2025.
